Æon
I denne artikel vil vi dykke ned i den fascinerende verden af Æon og udforske dens mange facetter og betydninger. Fra en historisk til en nutidig tilgang vil vi analysere, hvordan Æon har sat sit præg på forskellige aspekter af samfundet. Gennem forskning og vidnesbyrd vil vi afsløre de forskellige perspektiver, der eksisterer omkring Æon, hvilket giver læseren mulighed for at få en bred og berigende vision om dette emne. Fra dens oprindelse til dens virkning i dag vil vi fordybe os i en opdagelses- og refleksionsrejse om Æon.
Millioner af år
Note: 30.6.2009 redefinerede 'International Union of Geological Sciences' (IUGS) grænsen mellem Pliocæn og Pleistocæn
Denne artikel omhandler begrebet æon. Opslagsordet har også en anden betydning, se ÆON.
En æon (græsk: aiōn for evighed) i generelt sprogbrug et meget langt tidsrum, en evighed.
I geologien er æon den største tidsinddeling i Jordens geologiske historie. Tiden siden Jordens dannelse for ca. 4,6 milliarder år siden inddeles i i alt fire æoner:
- Phanerozoikum (542 millioner år siden til i dag).
Superæonen Prækambrium indeholder de tre:
- Proterozoikum (2,5 milliarder til 542 millioner år siden).
- Arkæikum (3,8 til 2,5 milliarder år siden).
- Hadal, (fra Jordens dannelse til de ældst bevarede bjergarter).
Æoner opdeles i æraer, bortset fra Hadal.
De bjergarter, der dannes i løbet af en æon, udgør en kronostratigrafisk enhed; eonothem. Eonothemet Proterozoikum blev dannet i løbet af æonen Proterozoikum.
I astronomi er en æon 1 milliard år.
