_ _    _ _____  ___   __                       
 __      _(_) | _(_)___ / ( _ ) / /_   ___ ___  _ __ ___  
 \ \ /\ / / | |/ / | |_ \ / _ \| '_ \ / __/ _ \| '_ ` _ \ 
  \ V  V /| |   <| |___) | (_) | (_) | (_| (_) | | | | | |
   \_/\_/ |_|_|\_\_|____/ \___/ \___(_)___\___/|_| |_| |_|

Antracit

I den moderne verden er Antracit et emne, der er blevet aktuelt i dagens samfund. Siden starten har Antracit været genstand for debat, forskning og modstridende meninger. Med tiden er betydningen af ​​Antracit steget, hvilket har genereret en betydelig indvirkning på forskellige aspekter af dagligdagen. I denne artikel vil vi gå i dybden med de forskellige tilgange og perspektiver, der eksisterer omkring Antracit, samt dens indflydelse i dag. Fra sin oprindelse til nutidige implikationer er Antracit fortsat et emne af interesse og refleksion for en bred vifte af mennesker og fagfolk. Gennem en detaljeret analyse søger vi at belyse de mest relevante aspekter relateret til Antracit, med det formål at berige viden og opmuntre til informeret debat om dette fænomen.
Billede af antracit.

Antracit er en form for stenkul med et meget højt indhold af kulstof, mellem 92,1% og 98%. Antracit har derfor en høj brændværdi. Det er stærkt glinsende. Det afgiver ikke tjæreforbindelser eller andre kulbrinter, når det opvarmes.

Geologi

Antracit er som alle kul metamorfoserede plantedele; det er det mest omdannede kul og findes derfor i de dybeste aflejringer. Ved højere grad af metamorfose kan der dannes grafit.

Produktion

Antracit udgør ca. 1% af de samlede reserver af kul. Det udvindes kun i få lande, af hvilke Kina er den største producent. Andre producenter er Rusland, Ukraine, Nordkorea, Vietnam, Storbritannien, Australien og USA. I 2010 var den samlede produktion omkring 670 millioner tons. Antracit inddeles i renhedsklasser, hvor den laveste anvendes i kraftproduktionen, de højeste anvendes i metallurgien.

Wikimedia Commons har medier relateret til:
Enciclo
Wikious
Sapientia
Scientia
Boobota
Anandapedia
Sagapedia
Wikithot