_ _    _ _____  ___   __                       
 __      _(_) | _(_)___ / ( _ ) / /_   ___ ___  _ __ ___  
 \ \ /\ / / | |/ / | |_ \ / _ \| '_ \ / __/ _ \| '_ ` _ \ 
  \ V  V /| |   <| |___) | (_) | (_) | (_| (_) | | | | | |
   \_/\_/ |_|_|\_\_|____/ \___/ \___(_)___\___/|_| |_| |_|

Det kinesisk-sovjetiske brud

I dagens verden er Det kinesisk-sovjetiske brud blevet et emne af stor betydning og interesse for en bred vifte af mennesker. Uanset om det er et kulturelt fænomen, en historisk figur eller et nutidigt koncept, har Det kinesisk-sovjetiske brud fanget opmærksomheden hos både eksperter, entusiaster og lærde. Dens indvirkning strækker sig til forskellige aspekter af det moderne liv, fra politik og økonomi til populærkultur og samfund generelt. I denne artikel vil vi udforske betydningen og relevansen af ​​Det kinesisk-sovjetiske brud i dybden, analysere dens oprindelse, dens udvikling over tid og dens indflydelse på verden i dag.
Mao Zedong og Nikita Khrusjtsjov i Kina i 1958.
Lokaliteter indenfor den kommunistiske verden i 1980: pro-Sovjet (rød); pro-Kina (gul); de alliancefrie lande Nordkorea og Jugoslavien (sort). Somalia havde vært prosovjetisk frem til 1977. Cambodja (Demokratisk Kampuchea) havde været prokinesisk frem til 1979.

Det kinesisk-sovjetiske brud var en politisk-ideologisk konflikt mellem Folkerepublikken Kina og Sovjetunionen mellem 1960 og 1989. Konflikten skyldtes strid om lederskabet i den kommunistiske verden, de respektive staters egne interesser, og ulige fortolkninger af marxismen, nemlig maoisme og marxisme-leninisme.

I 1950- og 1960-årene handlede den ideologiske debat mellem Kina og Sovjetunionen også om «fredelig sameksistens» med den kapitalistiske verden. Nikita Khrusjtsjov mente at dette var opnåelig, mens Mao Zedong betragtede det som sovjetisk revisionisme. Efter at Khrusjtsjov fordømte arven efter Josef Stalin i 1956 kørte den ideologiske debatten i hårdknude. I 1961 afviste Kinas kommunistiske parti officielt Sovjetunionens kommunistiske partis politik som et produkt af «revisionistiske forrædere».

Det kinesisk-sovjetiske brud blev et vendepunkt i den kolde krig. Splittelsen bliver ofte anset som en foranledning til Nixons besøg i Kina i 1972 og de påfølgende tilnærmelser mellem Kina og USA. Det samme gælder den kinesisk-sovjetiske grænsekonflikt i 1969, som markerede et lavpunkt i forholdet mellem Kina og Sovjetunionen. USAs tilnærmelser til Kina var et led i Richard Nixons trekantsdiplomati for at presse Sovjetunionen. En gradvis normalisering kom som følge af Maos død i 1976. To år senere blev firebanden væltet af Deng Xiaoping, som ikke havde den samme ideologiske aversion overfor Sovjetunionen.

Referencer

  1. ^ Lenman, B.P. og Anderson, T. (red.) (2000). Chambers Dictionary of World History (engelsk). Edinburgh: Chambers. s. 769.{{cite book}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  2. ^ Kuisong, Yang (2000), "The Sino-Soviet Border Clash of 1969: From Zhenbao Island to Sino-American Rapprochement", Cold War History (engelsk), no. 1, s. 21–52
  3. ^ Kornberg, Judith og Faust, John (2005), China in World Politics. Policies, Processes, Prospects (engelsk) (2 udgave), University of British Columbia Press, s. 104–105, ISBN 978-1-5882-6248-6{{citation}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)

Eksterne henvisninger

Enciclo
Wikious
Sapientia
Scientia
Boobota
Anandapedia
Sagapedia
Wikithot