_ _    _ _____  ___   __                       
 __      _(_) | _(_)___ / ( _ ) / /_   ___ ___  _ __ ___  
 \ \ /\ / / | |/ / | |_ \ / _ \| '_ \ / __/ _ \| '_ ` _ \ 
  \ V  V /| |   <| |___) | (_) | (_) | (_| (_) | | | | | |
   \_/\_/ |_|_|\_\_|____/ \___/ \___(_)___\___/|_| |_| |_|

Elektronegativitet

I dagens verden er Elektronegativitet blevet et mere og mere relevant emne af interesse. Med teknologiens fremskridt og globaliseringen har Elektronegativitet fået en hidtil uset betydning i det moderne samfund. Fra dens oprindelse til dens virkning i dag har Elektronegativitet været genstand for undersøgelse, debat og interesse fra forskellige sociale aktører. I denne artikel vil vi udforske relevansen og implikationerne af Elektronegativitet i forskellige aspekter af vores daglige liv, fra dens indflydelse på økonomien til dens indflydelse på kultur og interpersonelle relationer. Gennem detaljeret analyse vil vi undersøge de forskellige facetter af Elektronegativitet og dens rolle i at forme verden i dag.

Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger. Bindingstypen afgøres af forskellen i elektronegativitet mellem de atomer, der er involveret. Atomer med ens elektronegativitet vil dele en elektron med hinanden og forme en kovalent binding (eller elektronparbinding). Men hvis forskellen i elektronegativitet er for stor, vil elektronen permanent binde sig til det ene atom, og der vil være tale om en ionbinding. Ydermere, hvis der i en kovalent binding er en lille forskel i elektronegativitet, så vil en kemisk polaritet opstå i bindingen.

Elektronegativitetsforskel Bindingstype
Mindre end 0,5 Upolær kovalent
Mellem 0,5 og 1,6 Polær kovalent
Mellem 1,6 og 2,0 med kun ikke-metaller involveret Polær kovalent
Mellem 1,6 og 2,0 og et metal er involveret Ionbinding
Større end 2,0 Ionbinding

Villighed til at afgive elektroner udtrykkes som elektropositivitet.

Begrebet blev først introduceret i 1932 af Linus Pauling, og han målte elektronegativitet i forhold til Pauling-skalaen.

Tendenser

→ Atomradius falder → Ioniseringsenergi stiger → Elektronegativitet stiger →
Gruppe 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18
Periode
1 H
2.20 		He
 
2 Li
0.98 		Be
1.57 		B
2.04 		C
2.55 		N
3.04 		O
3.44 		F
3.98 		Ne
 
3 Na
0.93 		Mg
1.31 		Al
1.61 		Si
1.90 		P
2.19 		S
2.58 		Cl
3.16 		Ar
 
4 K
0.82 		Ca
1.00 		Sc
1.36 		Ti
1.54 		V
1.63 		Cr
1.66 		Mn
1.55 		Fe
1.83 		Co
1.88 		Ni
1.91 		Cu
1.90 		Zn
1.65 		Ga
1.81 		Ge
2.01 		As
2.18 		Se
2.55 		Br
2.96 		Kr
3.00
5 Rb
0.82 		Sr
0.95 		Y
1.22 		Zr
1.33 		Nb
1.6 		Mo
2.16 		Tc
1.9 		Ru
2.2 		Rh
2.28 		Pd
2.20 		Ag
1.93 		Cd
1.69 		In
1.78 		Sn
1.96 		Sb
2.05 		Te
2.1 		I
2.66 		Xe
2.6
6 Cs
0.79 		Ba
0.89 		*
  		Hf
1.3 		Ta
1.5 		W
2.36 		Re
1.9 		Os
2.2 		Ir
2.20 		Pt
2.28 		Au
2.54 		Hg
2.00 		Tl
1.62 		Pb
2.33 		Bi
2.02 		Po
2.0 		At
2.2 		Rn
 
7 Fr
0.7 		Ra
0.9 		**
  		Rf
  		Db
  		Sg
  		Bh
  		Hs
  		Mt
  		Ds
  		Rg
  		Cn
  		Nh
  		Fl
  		Mc
  		Lv
  		Ts
  		Og
 
Lanthanider *
  		La
1.1 		Ce
1.12 		Pr
1.13 		Nd
1.14 		Pm
1.13 		Sm
1.17 		Eu
1.2 		Gd
1.2 		Tb
1.1 		Dy
1.22 		Ho
1.23 		Er
1.24 		Tm
1.25 		Yb
1.1 		Lu
1.27
Actinider **
  		Ac
1.1 		Th
1.3 		Pa
1.5 		U
1.38 		Np
1.36 		Pu
1.28 		Am
1.13 		Cm
1.28 		Bk
1.3 		Cf
1.3 		Es
1.3 		Fm
1.3 		Md
1.3 		No
1.3 		Lr
 
Det periodiske system med elektronegativitet målt efter Pauling-skalaen.


KemiSpire
Denne artikel om kemi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Enciclo
Wikious
Sapientia
Scientia
Boobota
Anandapedia
Sagapedia
Wikithot