_ _    _ _____  ___   __                       
 __      _(_) | _(_)___ / ( _ ) / /_   ___ ___  _ __ ___  
 \ \ /\ / / | |/ / | |_ \ / _ \| '_ \ / __/ _ \| '_ ` _ \ 
  \ V  V /| |   <| |___) | (_) | (_) | (_| (_) | | | | | |
   \_/\_/ |_|_|\_\_|____/ \___/ \___(_)___\___/|_| |_| |_|

Fredrik Pacius

I dagens verden har Fredrik Pacius fået betydelig relevans. Både i dagligdagen og på forskellige faglige områder har Fredrik Pacius skabt en bemærkelsesværdig effekt. Denne trend har vakt interesse hos både eksperter og fans, som søger at forstå dens indflydelse og rækkevidde bedre. I denne artikel vil vi udforske forskellige aspekter relateret til Fredrik Pacius, fra dets oprindelse og udvikling til dets relevans i den aktuelle kontekst. Gennem en detaljeret analyse sigter vi mod at tilbyde et samlet overblik over Fredrik Pacius og dets indflydelse på nutidens samfund.
Fredrik Pacius

Personlig information
Født 19. marts 1809 Rediger på Wikidata
Hamborg, Tyskland Rediger på Wikidata
Død 8. januar 1891 (81 år) Rediger på Wikidata
Helsinki, Finland Rediger på Wikidata
Gravsted Hietaniemi kirkegård Rediger på Wikidata
Barn Maria Collan Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Gelehrtenschule des Johanneums Rediger på Wikidata
Elev af Louis Spohr, Moritz Hauptmann Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Dirigent, musikpædagog, universitetsunderviser, komponist Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Helsinki Universitet Rediger på Wikidata
Elever Johan Lindberg Rediger på Wikidata
Kendte værker Suomi-Sång, Maamme, Mu isamaa, mu õnn ja rõõm, Kung Karls jakt Rediger på Wikidata
Genre Opera Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Kommandør af Isabella den katolskes orden (1882),
3. klasse af Sankt Stanislaus-ordenen (1856),
Ridder af Vasaordenen (1857) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Fredrik Pacius eller Friedrich Pacius, født 19. marts 1809 i Hamburg, Tyskland, død 8. januar 1891 i Helsingfors, var en tysk-finsk komponist.

Pacius var elev hos Louis Spohr og Moritz Hauptmann. Han ansattes som violinist i Kungliga hovkapellet 1828, blev "musiklärare" (det vil sige musikdirektør) ved Universitetet i Helsingfors 1834 og udnævntes til professor 1860. Han blev æresdoktor 1877.

Fredrik Pacius levede størstedelen af sit liv i Finland. Han kaldes undertiden for "den finske musiks fader". Han var lærer i musik ved Helsingfors universitet fra 1834. Han komponerede i 1848 et musikstykke til Johan Ludvig Runebergs digt Vårt land, som indleder Fänrik Ståls sägner. På Florafesten den 13. maj 1848 uropførtes denne komposition på Gumtäkts äng i Helsingfors. Sangen fremførtes af Akademiska Sångföreningen til akkompagnement af Gardets Musikkår under Pacius' ledelse. Dette digt og musikstykke er i dag Finlands nationalsang. Musikken anvendes tillige i den estiske nationalsang, Mu isamaa, mu õnn ja rõõm, dog med en anden tekst.

Kompositioner

Orkesterstykker

  • Symphonie d-Moll (1850)
  • Ouvertüre Es-Dur (1826)
  • Violinkonzert fis-Moll (1845)

Operaer

  • Kung Karls Jakt (finsk: Kaarle-kuninkaan metsästys; 1852)
  • Prinsessen af Cypern, musikalisches Märchen (1860)
  • Die Loreley (1862-87)

Kammermusik

  • Strygekvartet Es-Dur (1826)

Andre værker

Kantater, en- og flerstemmige sange.

Finsk frimærke fra 1948

Frimærke

Pacius blev hædret med en tegning på en finsk frimærke.

Litteratur

Eksterne henvisninger


  1. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
Enciclo
Wikious
Sapientia
Scientia
Boobota
Anandapedia
Sagapedia
Wikithot