_ _    _ _____  ___   __                       
 __      _(_) | _(_)___ / ( _ ) / /_   ___ ___  _ __ ___  
 \ \ /\ / / | |/ / | |_ \ / _ \| '_ \ / __/ _ \| '_ ` _ \ 
  \ V  V /| |   <| |___) | (_) | (_) | (_| (_) | | | | | |
   \_/\_/ |_|_|\_\_|____/ \___/ \___(_)___\___/|_| |_| |_|

Gjallerbroen

I dagens verden er Gjallerbroen blevet et tilbagevendende emne af indiskutabel relevans. Hvad enten det er på grund af dets indflydelse på samfundet, politik eller menneskers dagligdag, har Gjallerbroen fået en betydelig betydning i dag. Dens indflydelse er ikke begrænset til et specifikt område, men dækker forskellige aspekter lige fra teknologi til kultur. Med globaliseringens fremmarch er Gjallerbroen blevet et fælles interessepunkt i alle verdenshjørner, der genererer debatter, refleksioner og handlinger, der søger at forstå og adressere dets omfang og virkning. I denne artikel vil vi grundigt undersøge virkningen af ​​Gjallerbroen og dens implikationer på forskellige aspekter af det moderne liv.
Gjallarbroen, som Gerhard Munthe (1849–1929) tænkte sig den i Draumkvedets version.

Gjallerbroen omtales i Gylfaginning i myten om Balders død, hvor Odins søn Hermod som den eneste levende klarer at krydse den på ryggen af Odins hest Sleipnir. Den omtales også i middelalderballaden Draumkvedet (= Drømmekvadet), der var særlig udbredt i Telemark.

Gjallerbroen i sagaen

Broen beskrives som brolagt med lysende guld. Den fører over floden Gjall, Gjoll eller Gjøll, der løber fra Hvergelmer i bjergene i Niflheim (= Tågehjemmet) og omkredser Helheim. Gjallerbroen krydses af alle, som er på vej til underverdenen i Niflhel og dødsriget Hel. Broen vogtes af pigen Modgunn, som tjener dødsgudinden Hel.

Gjallerbroen i Draumkvedet

Draumkvedet er bygget op som en ballade, dog med skiftende omkvæd og melodi. Jørgen Moe og Magnus Brostrup Landstad indsamlede de første tekster i 1840'erne. Digtet handler om Olav Åsteson (eller Åkneson), som en juleaften faldt i søvn og ikke vågnede før "trettendedag jul". Da red han straks til kirke, hvor han satte sig i døren og fortalte om sine mange drømme - om at krydse "håge Gjallarbrui" (= den høje Gjallerbro) med sylhvasse pigge og farlige dyr som vogtere; men også om et glimt af Paradis, "det lyser ivi vene lond" (= det lyser over det smukke land), før "Guds mor" bød ham at fortsætte til Brokksvalinn, for "der sko domen stande" (= der skulle dommen stå). Digtet er tydeligt blevet til i katolsk tid, og flere end 100 varianter er kendt; de aller fleste dog som brudstykker. I dag kender de fleste Draumkvedet fra Moltke Moes rekonstruktion. "Gjallerbroen" er omdøbt til "Gjeddarbroi" i vers 7 i denne version:

Aa Gjeddarbroi den æ vond
aa inkje go aa gange.
Bikkjune bite aa Ormane sting,
aa Stutæne stænd aa stangar.

(= Og Gjallerbroen den er slem og ikke god at gå. Køterne bider og ormene stikker, og studene står og stanger.)

I vers 12 i denne variant kaldes broen "Gjæddarbro'e":

Kjæm eg me aat Gjæddarbro'e
hængje saa høgt i Vinde
va fast me Krokar slægje'
aa Nagle me korjom Tinde.

(= Kommer jeg mig til Gjallerbroen, hænger så højt i vinde, var fast med kroge slået, og nagle ved hver en tinde.)

Noter

  1. ^ http://heimskringla.nohttps://wiki386.com/da/Uddrag_af_Snorres_Edda#Balders_d.C3.B8d
  2. ^ https://snl.no/Draumkvedet
  3. ^ http://www.dokpro.uio.no/ballader/tekster_html/b/b031_027.html
  4. ^ http://www.dokpro.uio.no/ballader/tekster_html/b/b031_028.html

Eksterne links

Enciclo
Wikious
Sapientia
Scientia
Boobota
Anandapedia
Sagapedia
Wikithot