Emnet Periapsisargument har været af stor interesse og debat i nutidens samfund. Fra sin oprindelse til i dag har Periapsisargument spillet en grundlæggende rolle i forskellige aspekter af livet, og har påvirket kultur, økonomi, politik og interpersonelle relationer. Over tid har Periapsisargument udviklet sig og tilpasset sig forandringerne og udfordringerne i den moderne verden og skabt nye muligheder og udfordringer for enkeltpersoner og samfund. I denne artikel vil vi undersøge betydningen og virkningen af Periapsisargument i vores verden i dag, og analysere dens implikationer og mulige fremtidige perspektiver.
På illustrationen til højre kredser et lille himmellegeme (eller et rumfartøj) A omkring det større legeme B: Det lille legemes baneplan D hælder i forhold til et referenceplan C, som enten kan være ekliptikas plan, eller det større legemes ækvatorplan, så langs knudelinjen (den grønne streg) skærer referenceplanet og baneplanet hinanden. Den røde streg er apsidelinjen, dvs. den linje der går gennem periapsis og apoapsis; de to punkter langs omløbsbanen hvor de to legemer er hhv. tættest på og fjernest fra hinanden.
Sædvanlige omløbsbaner
For sædvanlige omløbsbaner beregnes periapsisargumentet ω, som:
for
for
hvor:
er vektoren pegende mod det punkt, hvor det omkredsende legeme passerer ækvator i opstigende retning – altså vil z-komponenten af være nul.
Hvis (altså z-komponenten af excentricitetsvektoren er lig nul), så har omløbsbanen ikke noget periapsisargument. Der vil nemlig være tale om en ækvatorial omløbsbane, og denne har ikke nogen opstigende knude (da den hele tiden er parallel med ækvatorplanen) – den har dog (selvfølgelig) et periapsis.
I den slags situationer anvender man ofte en alternativ definition udelukkende baseret på excentricitetsvektoren (og altså af periapsis):
Cirkulære omløbsbaner
Hvis der er tale om en cirkulær omløbsbane, hvor det omkredsende legeme hele tiden er i samme afstand fra det omkredsede legeme (ellipsen har excentriciteten 0 og er dermed en cirkel), så er der heller ikke noget egentligt periapsisargument, da der ikke er noget periapsis. Dog vil man – om periapsisargumentet skal fastsættes til noget – ofte placere periapsis i den opstigende knude, hvorved "periapsisargumentet" bliver .