I dagens verden er Purpur et emne, der har fået stor aktualitet og har vakt stor interesse i samfundet. Siden dets fremkomst har Purpur fanget opmærksomheden hos eksperter, fagfolk og den brede offentlighed, hvilket har skabt en bred debat omkring dens implikationer og konsekvenser. I denne artikel vil vi i detaljer undersøge de forskellige aspekter relateret til Purpur, fra dens oprindelse til dens nuværende virkning, analysere dens indflydelse på forskellige områder og dens relevans i dag. Gennem en udtømmende analyse vil vi søge at opklare mysterierne omkring Purpur og forstå dens sande rækkevidde i det moderne samfund.
Den byzantinske kejser Justinian 1. med purpurfarvet kappe – Mosaik fra 500-tallet i den italienske San Vitale Basilika i Ravenna.
Purpur er et farvestof med en lilla farve. Det bliver udvundet af purpursneglen med det latinske navn Nucella lapillus. Dets kemiske navn er 6,6'-dibromindigo med molekyleformlen: C16H8Br2N2O2. Farveforskellen fra indigo skyldes, at de to bromatomer påvirker krystalstrukturen, så de enkelte molekyler kommer tættere på hinanden. I tynd opløsning er purpur blåt. Et enkelt gram purpur koster omkring 18.000 kroner.[kilde mangler]
Fønikerne (af græsk: Foinos) er opkaldt efter deres handel med purpur. Fønikerne udnyttede "purpursneglen" fra omkring 1200 f.Kr.
