_ _ _ _____ ___ __ __ _(_) | _(_)___ / ( _ ) / /_ ___ ___ _ __ ___ \ \ /\ / / | |/ / | |_ \ / _ \| '_ \ / __/ _ \| '_ ` _ \ \ V V /| | <| |___) | (_) | (_) | (_| (_) | | | | | | \_/\_/ |_|_|\_\_|____/ \___/ \___(_)___\___/|_| |_| |_|
Rudolph Striegler | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 1816 |
Død | 24. januar 1876 |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Fotograf |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Peter Ludvig Rudolph Striegler (1816 – 24. januar 1876) var en dansk fotograf og en af mediets pionerer i Danmark.
Striegler var uddannet rammemager og åbnede i 1846 Odenses første daguerreotypi-atelier. Med sin uddannelse i bagage var han i stand til at kombinere fotografiet med dekorative forgyldte rammer. Frem til 1857 rejste han rundt i landet, indtil han bosatte sig i København.
I 1860 introducerede Striegler visitkortportrættet i Danmark.
Ideen med at erstatte et trykt visitkort med et fotografi kom fra Frankrig, hvor konceptet blev patenteret af André Adolphe Eugène Disdéri i 1854. Han kamera forsynet med fire linser kunne tage mellem 8-12 fotografier på det samme glaspladenegativ. Eftersom aftrykkene kunne samles i albums, blev teknikken uhyre populær.
Striegler blev tilknyttet hoffet som kongelig hoffotograf, og i 1861 blev han tildelt medaljen Ingenio et arti.
Striegler huskes ikke mindst som en af de fotografer, som H.C. Andersen ofte frekventerede. Andersen skriver i sin dagbog for 22. oktober 1861: " Stod for Striegler til 11½ der blev gjort et Par større og smaa Billeder af mig; eet fra igaar saae jeg det blev smukt."
Striegler afhændede ca. 1863 i sin forretning til Moritz Unna.