Selveje
Denne artikel vil behandle emnet Selveje, som har skabt interesse og debat på forskellige områder af samfundet. Selveje har fanget forskeres, eksperters og endda den almindelige borgers opmærksomhed på grund af dets relevans og indflydelse på forskellige aspekter af dagligdagen. Gennem årene har Selveje været genstand for analyse, diskussion og refleksion, hvilket har givet anledning til en række meninger og perspektiver på dette emne. I den forstand er det af stor betydning at uddybe kendskabet til og forståelsen af Selveje, med det formål at berige debatten og fremme en samlet og kritisk vision herom. Derfor vil forskellige dimensioner af Selveje blive udforsket i de følgende linjer med det formål at tilbyde et komplet og objektivt blik på dette emne af relevans for nutidens samfund.
Selveje er en selskabsform, hvor virksomheden har sin egen formue, men ingen ydre ejerkeds. Ofte ledes en selvejende virksomhed af en bestyrelse, som er øverste myndighed, mens den daglige ledelse forestås af en ansat direktion. Bestyrelsen er ofte selvsupplerende, men flere af medlemmerne udpeges ofte af f.eks. virksomhedens medarbejdere eller folkevalgte organer. Selvejende institutioner omfatter bl.a. idrætsforeninger, højskoler, børneinstitutioner og ældrecentre.
En selvejende virksomhed kan både have som formål at være erhvervsdrivende og at være almennyttig. For at få skattefrihed skal den fastsætte nogle mål for uddeling af formuen, der også fordeles efter disse mål, hvis selskabet opløses.
Se også
| Dyrkningssystem |  | |
|---|---|---|
| Besiddelsesforholdet | ||
| Ejendomsenheder | ||
| Bebyggelsesforhold | ||
| Godser | ||
| Afgrøder | ||
| Husdyr | ||
| Redskaber | ||
| Landbrugshistorie | ||
| Dansk landbohistorie |
| |
| Afledte begreber | ||
Se også: | ||