_ _    _ _____  ___   __                       
 __      _(_) | _(_)___ / ( _ ) / /_   ___ ___  _ __ ___  
 \ \ /\ / / | |/ / | |_ \ / _ \| '_ \ / __/ _ \| '_ ` _ \ 
  \ V  V /| |   <| |___) | (_) | (_) | (_| (_) | | | | | |
   \_/\_/ |_|_|\_\_|____/ \___/ \___(_)___\___/|_| |_| |_|

Torskekrigen

I dag er Torskekrigen blevet et emne af stor relevans i vores samfund. Siden starten har Torskekrigen fanget opmærksomheden hos eksperter, akademikere og den brede offentlighed, hvilket har skabt en kontinuerlig og berigende debat. I årenes løb har Torskekrigen gennemgået betydelige ændringer, udviklet og tilpasset sig teknologiske, kulturelle og sociale fremskridt. I denne artikel vil vi tage et dybdegående kig på virkningen af ​​Torskekrigen på forskellige områder, og undersøge dets bidrag, udfordringer og fremtidige perspektiver. Hvordan har Torskekrigen påvirket vores dagligdag? Hvad er implikationerne af Torskekrigen i den aktuelle kontekst? Tag med os i denne udforskning, og lad os sammen opdage vigtigheden og relevansen af ​​Torskekrigen i den moderne verden.
Udvidelsen af Islands eksklusive økonomiske zone.      Island      Indre farvande      Udvidelse til 4 sømil      Udvidelse til 12 sømil (territorialfarvandes nuværende udstrækning)      Udvidelse til 50 sømil      Udvidelse til 200 sømil (eksklusive økonomiske zoners nuværende udstrækning)

Torskekrigen er en serie stridigheder om fiskerettighederne i Atlanterhavet, som udspillede sig mellem Island og Storbritannien fra 1958 til 1976. Man taler om tre torskekrige: Den første 1958-1961, den anden 1972-1973 og den tredje og alvorligste 1975-1976.

Konflikten handlede om hvorvidt britiske fiskere måtte fange torsk i islandsk farvand og kulminerede mellem 1973 og 1976, da Island havde udvidet sit territorialfarvand og dermed sin eksklusive økonomiske zone. Udvidelsen skete i fire tempi fra 1952, således at grænsen i 1975 var udvidet fra de oprindelige 3 til 200 sømil.

Storbritannien afviste at anerkende den nye islandske grænse, og stridighederne blev optrappet, da begge parter indsatte nærgående patruljer med kystvagtskibe. Storbritannien indsatte sågar 22 af Royal Navys fregatter til at beskytte de britiske trawlere. I løbet af et år kom det i alt til 54 sammenstød mellem de britiske krigsskibe og de islandske kystvagtfartøjer.

I 1976 afsluttedes konflikten, og Storbritannien endte således med at acceptere 200 sømils-grænsen. Det skete efter trusler fra Island om at lukke NATO's base ved Keflavik, hvilket ville medføre en betydelig svækkelse af forsvarsalliancens muligheder for at forsvare Nordatlanten mod eventuelle angreb fra Sovjetunionen.

Eksterne henvisninger