I dagens artikel skal vi udforske den fascinerende verden af VM i ishockey 1976. Uanset om du er interesseret i at lære mere om denne person, opdage nye aspekter af dette emne eller forstå relevansen af denne dato, vil du finde al den information, du har brug for her. Langs disse linjer vil vi analysere forskellige aspekter relateret til VM i ishockey 1976, fra dets oprindelse til dets indvirkning på det nuværende samfund. Forbered dig på at begive dig ud på en spændende opdagelsesrejse, der vil efterlade dig med et fornyet perspektiv på VM i ishockey 1976.
VM i ishockey 1976 var det 43. VM i ishockey, arrangeret af IIHF. For de europæiske hold gjaldt det samtidig som det 54. europamesterskab. Mesterskabet blev afviklet i tre niveauer som A-, B- og C-VM:
Der var tilmeldt 21 hold til mesterskabet. A-VM var siden året før blevet udvidet fra seks til otte hold, så de otte bedste hold spillede om A-VM. De otte næstbedste hold spillede om B-VM, mens de sidste fem hold spillede C-VM.
Dette VM var det første, hvor professionelle spillere havde lov at deltage. Det kom især USA tilgode, idet holdet efter et par år med op- og nedrykning mellem A- og B-gruppen nu igen etablerede sig i verdenstoppen med en 4.-plads.
I et år med både OL og VM lykkedes det ikke for det ellers så uovervindelige sovjetiske landshold at finde topformen to gange på en sæson. Efter at have vundet OL-guld tidligere på sæsonen var holdet overraskende svagt ved dette VM. Allerede i første kamp blev det til et højst overraskende nederlag til værtslandet Polen, og sidenhen blev det til yderligere to nederlag i turneringen – tre nederlag i én VM-turnering var aldrig tidligere overgået Sovjetunionen. I stedet vandt Tjekkoslovakiet sit fjerde verdensmesterskabet (og samtidig det 13. europamesterskab). Sovjetunionen måtte nøjes med sølv, og bronzen gik for tredje år i træk til Sverige.
Polen fik ikke udnyttet den overraskende sejr mod Sovjetunionen. I et højdramatisk spil om at undgå nedrykning til B-gruppen trak Polen det korteste strå i kampen mod Finland og Vesttyskland.
Der var kun én oprykker fra B-gruppen for at gøre plads i A-gruppen til Canada, der fra 1977 vendte tilbage til VM-turneringerne efter at have boykottet dem siden 1970.
A-VM
Udvidelsen af A-gruppen fra seks til otte hold medførte en ny afviklingsform for A-VM. Efter en indledende runde, hvor de otte hold spillede alle-mod-alle, fortsatte de fire bedste hold i mesterskabsrunden om placeringerne 1-4, mens de fire øvrige hold spillede videre i nedrykningsrunden om placeringerne 5-8, hvor de to nedrykkere blev fundet. Pointene fra den indledende runde blev overført til hhv. mesterskabs- og nedrykningsrunden.
To hold rykkede ned fra A-VM, men kun ét hold rykkede op fra B-VM. Den sidste ledige plads ved næste A-VM var reserveret til Canada, der vendte tilbage efter syv års boykot af VM-turneringerne.
Ved pointlighed blev holdene rangeret efter (1) resultater i indbyrdes opgør og (2) målforskel.
Nedrykningsrunde
De fire dårligste hold fra den indledende runde spillede alle-mod-alle om at undgå de to nedrykningspladser. De optjente point og målscoren fra den indledende runde blev overført til nedrykningsrunden.
De fire bedste hold fra den indledende runde spillede alle-mod-alle om verdensmesterskabet og placeringerne 1-4. De opnåede point og målscoren fra den indledende runde blev overført til mesterskabsrunden.
Ved pointlighed blev holdene rangeret efter resultater i indbyrdes opgør.
Som det bedste hold ved B-VM kvalificerede Rumænien sig til A-VM 1977 sammen med Canada, der vendte tilbage efter syv års boykot af VM-turneringerne. Polen og DDR rykkede ned fra A-gruppen.
Nr. 7 og 8, Italien og Bulgarien rykkede ned i C-gruppen til VM 1977. Op fra C-gruppen kom Østrig og Ungarn. Dermed blev B-gruppen udvidet fra otte til ni hold.
C-VM
C-verdensmesterskabet blev spillet i Gdansk i Polen.
De to bedste hold, Østrig og Ungarn rykkede op i B-gruppen til VM 1977. De blev erstattet af Italien og Bulgarien, der som nr. 7 og 8 rykkede ned fra B-gruppen.